–
28. maj 2024
Kom med ud i natten og lyt!
Den sagnomspundne nattergal er kendt for sin flotte sang, men ikke mange kender dens udseende. For ikke nok med at nattergalen lever en meget diskret tilværelse gemt i vegetationen, så er den også meget afdæmpet i farverne.
Fordi den synger om natten, er den ofte ret ene om at præge lydbilledet i yngleområdet efter mørkets frembrud. Nattergalen kommer til Danmark i maj fra områder syd for ækvator, dvs. at den lille fugl, der kun vejer 20-30 g har fløjet 6.500 km for at komme til os – en imponerende flyvetur!
På turen bliver der et stop ved Brandhøj, hvor folk, som ikke har lyst til eller som ikke kan gå særlig langt vil blive sat af med en fugleguide. Resten kører videre til Flintebjerg og går en guidet tur på ca. 1½ km ad Nattergalestien rundt om Templet til Rubjerg Station.
Mulige bonusfugle, som begge grupper måske får at høre, er bl.a. rørsanger, kærsanger, havesanger, gærdesanger, tornsanger og græshoppesanger.
Tilmelding.
Det koster 285 kr. + et mindre gebyr at deltage og billetter, der kun sælges online, kan købes her på YourTicket eller på nedenstående web-adresse, og der er samme pris for alle billettyper.
Hedelands Veteranbanes hjemmeside www.ibk.dk
Turen gennemføres hvis der er tilstrækkeligt med deltagere,
Hvis meget dårligt vejr kan forudses 3 dage før, eller ved force majeure tilbagebetales billetprisen minus gebyr.
For yderligere oplysninger kan Bruno Jensen, Hedelands Veteranbane bj@brunojensen.dk kontaktes.
Se mere om Hedelands Veteranbane på www.ibk.dk
Vel mødt