Tidligere ture (rapporter)

Vinterskovens fugle, Ledreborg skovene, søndag den 10. februar 2019, 10-12.15.

Kl. 10 stod vi i alt 7 personer på P-pladsen ved Amalieporten til Ledreborg Slot, klar til at drage på tur i overskyet vejr med trusler om regn inden vi var tilbage. Blåmejser og musvitter underholds os, mens vi blev klar til at gå. Så snart vi var kommet inden for Amalieporten før vi havde en lille flok vindrosler fouragerende på plænen sammen med et par solsorte. På stammen af en hestekastanie opdagede vi en træløber, der sad så længe det samme sted, at alle fik den pænt at se.  En gærdesmutte sad længe og skældte ud i en lille busk. Fra slotsparken og videre ud langs Ledreborg Å kunne vi høre en stor flagspætte og det lykkedes at få øje på den og samtidig hørte vi en huldue synge på den anden side af åen, dog ret kortvarigt. Ingen vandstær ved hverken Dellinge Mølle eller Hule Mølle, jeg tror ikke der har været nogen denne vinter. På tilbagevejen gennem Røgerup Skov så vi et par musvåger og der fløj et par grågæs over os, men ellers ret fugletomt. Før vi nåede Ledreborg Golfklub begyndte det så småt at regne, men det blev kun i det stille. Tilbage ved P-pladsen fik vi turens sidste art, nemlig en ravn. I alt blev der noteret 25 arter, fint nok på en regnvåd vinterdag:

Grågås
Gråand
Musvåge
Fasan
Stormmåge
Sølvmåge
Huldue
Ringdue
Stor Flagspætte
Gærdesmutte
Rødhals
Solsort
Vindrossel
Sumpmejse
Blåmejse
Musvit
Spætmejse
Træløber
Skovskade
Allike
Gråkrage
Ravn
Skovspurv
Grønsisken
Dompap

Søren Peter Pinnerup

Forårets fugle DOF-Roskilde Valborup tur 17. juni 2018

Vejrudsigten var ikke lovende – og det regnede da også både før og i den første halve time.Men derefter blev det solskin og dejligt vejr!Vi var i alt 6 på turen inklusive undertegnede.Vi så/hørte omkring 25 forskellige arter – fik øvet os på sangerne:Gransanger, tornsanger, munk og kærsanger.

En god tur

Venlig hilsen

Jens J Brøndum

Forårets fugle DOF-Roskilde Valborup tur 20. maj 2018

Inklusive undertegnede var vi en sluttet flok på 7 deltagere.

Vejret var strålende solskin, helt vindstille. Så skoven bød sig fra sin bedste side.

Turen to de planlagte tre timer, hvor vi så og/eller hørte ca 35 forskellige arter.

Sangerne var specielt i fokus. Her blev vi belønnet med adskillige munk, havesanger, gransanger, løvsanger og tornsanger.

Et af dagens højdepunkter var en overflyvende hvepsevåge – alle fik set kendetegnene.

Samt omkring 1000 overflyvende bramgæs i 3-4 store flokke.

Mvh

Jens Brøndum

——————————————————————————-

Vinterskovens fugle, Ledreborg skovene, søndag den 11. februar 2018, 10-12.30.

Kl. 10 stod vi i alt 10 personer på P-pladsen ved Amalieporten til Ledreborg Slot. 3 af dem skulle dog ikke med på tur, så vi var 7 der drog afsted i fint vejr, om end overskyet og med en frisk vind. 8 rådyr gik på marken syd for alleen, aldeles uanfægtet af vores tilstedeværelse, men jagttiden er jo også overstået for denne omgang. Vi var dårligt begyndt at gå, før der blev hørt træløber, men ingen så den. Turen ned mod slotsparken bød på en hel den småfugle: Halemejse, sumpmejse, blåmejse og musvit foruden en stor flagspætte og to skovskader. En rødhals fouragerede nær åen, og der var klatter fra vandstær på nogle af stenene, men fuglen så vi ikke noget til. I den anden ende af slotsparken vrimlede det også med diverse mejser og i en rødel sad en lille flok fugle, der viste sig at være en blanding af kvækerfinker og grønsiskener samt enkelte bogfinker. Pludselig fløj en hvid vipstjert over hovedet på os, det er godt nok tidligt.

Et par steder ud langs Ledreborg Å hoppede egern rundt, først på skovbunden, men de fandt hurtigt op i et træ. 150 m før Dellinge Mølle blev den første vandstær spottet. Den sad fint på en sten og snart begyndte den at fouragere. Alle fik den at se rigtig godt. Ved foden af stryget ved Dellinge Mølle sad endnu en vandstær; den sad længe og sang sin lidt sørgmodige, knirkende sang. Her var også en del mejser foruden en enkelt fuglekonge. Langs resten af vejen ud mod Hule Mølle var der forbavsende mange småfugle og en lille flok lille korsnæb fløj højlydt over os. Ved Hule Mølle så vi den tredje af dagens vandstære, den sad lidt opstrøms for Kisserupvej.

På resten af turen tilbage til P-pladsen så vi ikke ret meget; et par musvåger opholdt ved golfbanen og en fin spætmejse sad på stammen af en eg. Vinden var taget lidt til og 5 minutter før vi var tilbage begyndte det at sne. En rigtig fin tur med masser af fugle, fordelt på 26 arter:

Søren Peter Pinnerup

Skælskør området med Kobæk Sø & Borreby Mose
– lørdag 12.august. (09:00-ca. 14:00)

Turleder: Carl Bohn

Forårets gang. 3 tirsdags aftener. Kl. 17-22

Tirs. 25/4, 16/5, 6/6

Turleder: Rune Palmquist


Gundsømagle Sø lørdag d. 6. maj kl. 9-12.

Turleder: Sten Asbirk (tlf. 20 29 55 65).


Skovsneppetur i Klosterskoven. Tirsdag d. 9. maj kl. 20:00 til ca. 22.

Turleder: Bjarne Bo Jensen

Ramsødalen. Lørdag d. 20. maj kl. 06:00 til ca. 10:00

Turleder: Bjarne Bo Jensen

Nattergaletur til Sortesti, Rørmosen og Boserup skov. Søndag d. 21. maj kl. 02.30 til kl. ca. 05.30.

Turleder: Per Frydenlund Nielsen

Tur til Vallensbæk og Ishøj strandenge – lørdag 27. maj kl. 13:00-ca.16:00

Tilmelding til turleder Carl Bohn

Fuglenes Dag – søndag den 28. maj

Havdrup Mose. Onsdag d. 31. maj kl. 20:00 til ca. 22:00

Turleder: Bjarne Bo Jensen

Bavelse Sø og Tamosen

Tidspunkt: Søndag 19. marts kl. 09:00 til hen på eftermiddagen

Turleder: Bjarne Bo Jensen

———————————————————————————-

Ramsødalen. Søndag d. 30. april kl. 08:00 til ca. 11:00

Turleder: Bjarne Bo Jensen

Natrastende røde glenter – tur til Nordvestsjælland
Onsdag den 27. januar 2016 kl. 13 – ca. 18

Turleder: Bjarne Bo Jensen

_______________________________________________________________